Tips & Tricks

OVERBEVISNINGR

Når du vil udfordre dine overbevisninger (de af dem, som ikke gør dig godt): Stil disse fire gyldne spørgsmål til dig selv og se, lyt til og mærk hvordan du ved at forandre dine tanker og selvsnak kan skabe positive forandringer i din selvforståelse, dit følelsesapparat og din tilgang til livet!

Er det sandt?
Kan du virkelig vide, at det er sandt?
Hvordan reagerer du/hvad sker der i din verden, når du tror på dette her?
Hvem ville du være uden denne tanke/hvordan ville det være, hvis dette ikke var en del af din virkelighed? Hvad kunne være lige så sandt?

PERFEKTHEDSKULTUR

Der er noget, du skal vide om det dér med at være perfekt:

Det perfekte findes ikke - det er simpelthen en illusion, som mennesket har skabt i sin afmagt og på et tidspunkt, hvor alt har været så smertefuldt, at kun offerrollen potentielt syntes at kunne redde noget! Men også dét var og er indbildning!
Du kan måske se det for dig på denne måde: Du står foran dommeren, og det eneste, han har at sige til dig, er: "Selv det perfekte er ikke godt nok"!
Se, så kan du/vi måske lære det!
Idet du undgår ord og mere intuitivt fornemmer: Sørg for at få fokus på, hvem du er i din essens - præstationer definerer dig IKKE! Du er præcis, som du skal være. Jo mere du fokuserer på dette, jo mere hjælper du andre til at gøre det samme. Jo mindre stress, angst og depri, som blot er symptomer på vrede, der er indlejret. Slip dig selv fri som det dejlige menneske, du ER pr. definition (hér behøver du heller ikke stille spørgsmål til dig selv - så du kan roligt læne dig tilbage i troen).
Smid dommeren på porten - både ham/hende den fiktive derude og spejlet af ham/hende inde i dig selv. Mere ikkedømmende og ikkevurderende - bare VÆRE, VÆRE, VÆRE!
Du ER, som du ER - med ALT, hvad du ER! Vær' dig - vær' autentisk - det er det eneste, verden har brug for - hvis du endelig vil ud ad den tangent! Gå vejen som DIG. Du er holdt, og du er båret. Du kan roligt være rolig, for alt er godt, når bare du er DIG! Du behøver ikke definere det eller finde det - bare være og hvile i det hele, som det og du nu engang er!
Den eneste fare er den, du skaber i din fantasi. Så den eksisterer ikke, og du behøver derfor ikke kontrollere noget som helst, for ingen skal dømme dig - heller ikke dig selv! Og hvis andre alligevel gør det, er det deres egen frygt, skyld og skam, der er på spil. Den har intet med dig at gøre udover det, som det spejler i dig og du derved kan lære (at aflære :-))
Og se så referencen til det såkaldt "perfekte" på min forside - for dette med at være levende og lærende hører blot naturligt til os som mennesker - det er uundgåeligt, heldigvis. Vores eneste opgave hér er at defilere ind og ud af det bevidste og det ubevidste og bevare modet til at være os selv og stå op for os selv! Og lige så modigt lade andre gøre det samme uden at møde dommeren (som vi jo alligevel har smidt på porten og sendt ud i orbit :-)).

TEMPO

Hellere en indlevende gang end en hovedløs spurt!

Vi har i årtier og i effektivitetens navn oparbejdet et tempo, som over tid nedbryder mennesker. Det er sket, fordi vi har fokuseret på værdien af at nå meget og på alle tænkelige arenaer. Vi har ønsket at levere lange svar på spørgsmålet: "Og hvad har du så fået tiden til at gå med i dag?" - både fra andre og fra os selv. Huskesedler, to-do-lister, digitale kalendre og andre kalendre. Ja, det skal helst se ud som om, at der er fuld fart over feltet - at vi har travlt - for så er vi noget, så har vi værdi, så indgyder det respekt ... har nogen bildt os ind. Men det er skruen uden ende, som blot sætter tempoet op hos andre og i sidste ende os selv. Hvor meget kan vi egentlig holde til? 200 km/t? 400? 800? Vi har hørt om "overhalingsbanen" og er bevidste om, hvilke risisi der er forbundet med dette ... Eller er vi? Er det bare noget, vi siger samtidig med, at vi vedligeholder det vilde ræs? Det er helt paradoksalt og et udtalt billede på problematikken, at vi med loven i hånden inddrager biler, der bliver brugt til vanvids-for-sjov-kørsel. Ekstremer møder ekstremer, tryk avler modtryk. Lad os nu tage den hjem til os selv ...
Hvad nu hvis det er langt sundere, mere kærligt og skaber mere trivsel at køre 10 km/t? Hvad nu hvis vi kan smitte hinanden med værdien af at skynde os langsomt, fordi fordybelse giver ro i vores limbiske system og genererer en følelse af, at alt er godt, hvor vi kan gøre godt OG lykkes med at producere alligevel? Tænk over det ... men gør det langsomt ...
Måske er det den go'e gamle snak om kvalitet versus kvantitet. Well, you tell me ...